Venstrehåndede siges jo at være særligt kreative og innovative. Et godt eksempel er Leonardi Da Vinci, som ofte får æren af at have opfundet sakse. Vi skriver lidt mere om da Vinci her. Saksen er idag et uundværligt redskab, som man finder mindst en af i ethvert hjem.
Forskellen på en almindelig saks og en venstrehåndssaks
For at kunne svare på: “hvad er en venstrehåndssaks?” må vi først se på, hvorfor en almindelig saks ikke er egnet til venstrehåndede. Afhængig af designet kan nogle “almindelige” sakse, altså sakse designet til højrehåndede, føles besværlige eller decideret umulige at bruge for en venstrehåndet. Hvis håndtaget er ergonomisk designet er man tvunget til enten at bruge højre hånd og klippe på en unaturlig måde, eller bruge venstre hånd og lide under, at håndtaget slet ikke passer til hånden.
På billigere sakse er håndtaget typisk mere simpelt i designet. Der er to huller der er lige store, og har en flad, ensartet form, der ikke er formet til ergonomisk at passe om fingrene. En højrehåndet person vil måske tænke, at sådan en type saks da er perfekt til at kunne bruges med begge hænder. Men nej – skæret er altid placeret, så saksen fungerer til højre hånd.
En lille, men afgørende detalje på en venstrehåndssaks er nemlig, at skæret er placeret omvendt i forhold til højrehåndssakse. Det gør, at man kan klippe præcist med venstre hånd.
Når du i stedet skal skære præcist, skal du bruge en venstrehåndskniv. Læs mere om pointen med en venstrehåndskniv her.
Derfor er venstrehåndssaksen uundværlig
Som højrehåndet lægger man ikke mærke til, hvor ofte man egentlig skal bruge en saks. Hvor bøvlet det ville være, hvis man hver eneste gang skulle bakse med et redskab, der ikke passer til én. Hvis du er højrehåndet, så prøv at tegne en cirkel på et stykke papir, og tag en saks i venstre hånd og klip præcist hvor du har tegnet op – du vil hurtigt opdage hvor svært det er.
Forestil dig nu, at du skal klippe et gækkebrev!
Det er både unødvendigt og uretfærdigt, hvis venstrehåndede skal stå i den situation hver gang de skal klippe papir, gavepapir, bånd, snor, stof, og så videre.
At have en venstrehåndssaks i sit arsenal både hjemme og på arbejdspladsen kan derfor gøre en stor forskel. Det gælder især når det kommer til aktiviteter, der kræver præcision, som scrapbooking, håndarbejde og papirklipning. Og selvfølgelig er venstrehåndssakse nyttige i skoler og institutioner, hvor eleverne ofte bliver bedt om at klippe-klistre.
Her på Venstrehåndet.dk har vi et udvalg af venstrehåndssakse. Når du først får den i hånden, vil du ikke længere undre dig over spørgsmålet: hvad er en venstrehåndssaks.
